Vi havde en skøn påskefrokost, hvor de fleste af Frødalens beboere var med. Vi mødtes kl. 13 og hver især havde fremtryllet en ret. Vi fik en enkelt snaps og sildemad til at starte med og senere kom der flere forskellige retter på det veldækkede tag-selv-bord.
En hyggelig dag i foreningen..... med sang og højt humør.

Kjeld og Kaj
hyggede sig
med en enkelt
snaps

En gang om året har vi bankospil i Fælleshuset med flotte præmier. Vi køber det antal plader vi vil til 1 stk. for 20,- og 3 stk. for en 50,-. Alle følger med og det er uroligt så stille 25 mennesker kan være når man skal lytte efter tallene.....

Vores dygtige bankoopråber Allan

Vi var næsten fuldtallig mødt op til mødet om Borgerberedskabet den 25. februar. Et spændende 2 timers kurus i hvad man skal gøre hvis det værste skulle ske. Der var ivrig debat med foredragsholderen om forskellige scenarier og alle gik hjem med noget at tænke over hvad vi kan gøre her i Frødalen.


Vi hygger rigtig den første fredag i hver måned. Vi mødes i Fælleshuset kl. 16.30 med en flaske vin eller andet man godt kan lide. Vi sidder og hyggersnakker en times tid. og går så hjem og laver aftensmad.















Onsdag den 14. maj besøgte vi Gunvor Wibroe på Christiansborg. Gunvor Wibroe er vores folketingsmedlem fra Høje-Taastrup. Gunvor fortalte os levende om de forskellige statsministerbilleder og vi var en tur i Landstingssalen og så de flotte vægmalerier. Derefter gik turen til Samtaleværelset hvor Gunvor fortalte anekdoter om de forskellige malerier. Vi var en tur i folketingssalen - vi var meget stille for der var møde i salen - og endte i Socialdemokratiets gruppeværelse med de flotte vægmalerier. Vi sluttede dagen med at spise lækker mad i Snapstinget. En hyggelig dag var slut.







Søndag den 15. juni var kroketdag, hvor vi mødtes på Kjelds græsplæne, til afholdelse af det nu årlige mesterskab i kroket.
Vi er ikke enige om hvem der vandt, så derfor er der en revance der venter....
Lørdag den 2. august var der sommerfest i Frødalen. Vi var næsten mødt allesammen til en hyggelig sommerfest hvor vi skulle have grillmad og slutte af med is og frugt. Som sædvanlig var humøret højt og det blev ikke mindre senere på aftenen - døm selv......
Lørdag den 23. august havde vi en skøn høstfest hvor der var konkurrence i forskellige dicipliner. Vi startede med morgenmad og så gik vi i gang. Vi fik dejlig smørrebrød til frokost og efter indtagelsen af frokosten var det tid til at gå hjem.

Tirsdag den 9. september var vi 16 der tog afsted til Holmegaard Glasværk. Vi fordelte os i 4 biler. Vi havde bestilt guide som viste os rund på den gamle fabrik. Produktionen er flyttet til udlandet for længe siden så det var museet vi så. Efter en grundig guide-tur gennem de forskellige lokaler og sluttede vi af med udstillingen af glas og keramik. Imponerende at se de mange hylder med glas fra den første start til nu.... Til sidst med at stykke smørrebrød i restauranten inden vi kørte hjem. Endnu et godt arrangement fra Aktivitetsudvalgets side.





